Kategori: Kampreferater
Af: Jytte Kruse
Frederikshavn White Hawks sejrede i uskøn derbykamp
Ikke meget lykkedes for AaB i eftermiddag. De manglede også tænding og lyst til at give den gas.
Frederikshavns spillere virkede til at ville mere i dag og kæmpede godt, og med en velspillende Frederik i målet holdt de deres 1-0 føring helt til slut.
Målet blev scoret knap halvvejs inde i første periode, hvor unge Mikkel Højbjerg sendte pucken sikkert i mål efter, at han modtog den fra Schioldan. En lang tværspasning fik Jody Lehmann ud i en sideforskydning, og han var ikke kommet helt tilbage, da Mikkel Højbjerg fik sendt pucken af sted.
5 min. inde i anden periode blev FWH tildelt et straffeslag, men Birnstill brændte det. Kort før tid ville Karsten Arvidsen trække Jody Lehman ud, men Jody var nødt til at skynde sig tilbage i målet, da FWH fik vendt spillet og satte et angreb ind.
Kampen havde div. små fighter mellem ærkerivalerne, men faktisk er det længe siden et lokalopgør har været så kedeligt. Først i 3. periode kom der gang i løjerne, da AaB skruede tempoet op, men Frederik Andersen holdt dem fra fadet.
En ikke godkendt kamp set med rød/hvide briller, men 3 vigtige point til frederikshavnerne.